Fuglsbjerg Søgaard

Syltetøjsglasset og kaffen

 

Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige, når 24 timer i døgnet ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen…. 

En professor stod foran sit filosofihold, med nogle ting på bordet. Da timen begyndte, tog han uden at sige et ord et meget stort og tomt syltetøjsglas frem, og begyndte at fylde det op med golfbolde.

Syltetøjsglasset og kaffen

Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og de var enige om, at det var det.
Så tog professoren en kasse småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var.
Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset.
Igen spurgte han, om glasset var fyldt. Klassen svarede enstemmig ”Ja” og derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum, der var imellem sandkornene.
Studenterne grinede…
”Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. ”Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv.
Golfboldene er de vigtige ting – jeres familie, kæreste, børn, helbred, venner og ynglings passioner – de ting, som selv, hvis alle ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt.
Småstenene er de andre ting, der betyder noget – så som job, hus, bil osv osv.
Sandet er alle de andre småting.”
Professoren fortsatte: ”Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småsten eller golfbolde. Det samme gælder livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de nævnte små ting, får I aldrig plads til de ting, der er virkelig vigtige for jer.
Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på helbredet. Inviter jeres partner på middag. Tag en tur på heden. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbet. Tag jer af golfboldene først – de ting, der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne – resten er bare sand.”
En af de studerende rakte hånden i vejret og spurgte, hvad kaffen repræsenterede.
Professoren smilede: ”Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven.”