Fuglsbjerg Søgaard

Stegt flæsk med stuvede kartofler og spidskål (eller den grøntsag du foretrækker i dag)

 

  • Flæsk. Så der er nok til dem der skal spise. Skulle der være et par stykker i overskud, kan de fint spises kolde næste dag. Eller bruges i biksemad
  • Kryddersalt
  • En smule olie at starte panden med

 

  • Kartofler
  • Smør eller margaring, evt. halvt af hvert
  • (Hvede)mel
  • Mad fløde
  • Mælk
  • Kryddersalt
  • Peber

 

  • Spidskål. Et spidskål til to-tre personer passer fint.
Stegt flæsk med stuvede kartofler

Skær kartoflerne i passende stykker. Kog dem, men lad dem ikke koge ud. Når de er færdige (det går hurtigt når de er skåret i stykker) hæld så vandet fra.

Sæt gryden med kartoflerne tilbage på den varme, men nu slukkede, plade, og lad dem dampe lidt af, ganske kort.

Lad dem nu køle af. Du kan med fordel lave kartoflerne tidligere på dagen, så de er kolde nu du skal bruge dem. Ellers kan du sætte gryden med kartoflerne i koldt vandbad.

 

Dup flæskestykkerne med køkkenrulle, hvis du finder det nødvendigt.

Varm stegepanden op til rimelig høj varme. Mine plader går til ni, jeg stiller den på seks-syv. Steg det antal flæsk du kan have på panden ad gangen. Brun begge sider lidt.

Skru så ned på tre-fire. Drys med kryddersalt. Pas flæsken medens den steger færdig. Vend stykkerne nogle gange, så de bliver pæne. De skal ikke branke, ej heller skal de blive helt stive og tørre. De må gerne være en smule bløde.

Når de første stykker er færdige, så hold dem varme i et opvarmet fad, med stanniol over, evt. i en let varm ovn. På med de næste, og giv dem samme tur.

 

Medens flæsken steger klargør du sovs og spidskål.

Smørret og margarinen opvarmes i en gryde så det bobler. Så pisker du mel i, lidt ad gangen.

Derefter pisker du mad fløde og mælk i, også lidt ad gangen, ved god varme. Indtil sovsen har en passende konsistens. Smag til med kryddersalt og peber. Tilsæt kartoflerne og varm dem igennem i sovsen. Det tager et stykke tid før kartoflerne er gennemvarme.

 

Spidskålen deles i fire stykker. Skær den på langs, så du dermed også deler stokken/bunden i fire. Der er så stok på alle fire stykker. Det holder sammen på den enkelte fjerdedel. Damp nu spidskålen. Du kan selvfølgelig også koge den. Men at dampe grøntsagerne giver en meget bedre smag, og holder i øvrigt meget mere på vitaminerne.

 

Spidskål smager i øvrigt også skønt rå, lidt som ærter. Og den kan sagtens fryses ned, du skal blot blancerer den først.

 

Velbekom cheeky

 

Det er selvfølgelig også oplagt at serverer kartofler og persillesovs til stegt flæsk, en rigtig klassiker. I stedet for spidskål kan du f.eks. bruge rosenkål, blomkål eller broccoli. Hvad du nu synes/har lyst til/har i køleskabet smiley

 

Det overskydende fra middagen blev til dejlig biksemad næste dag. Det indgik sammen med rester fra den foregående dag, nemlig en smule ølsteg og broccoli. Dertil kom et løg, nogle få cocktailpølser og en smule bacon. Krydret med kryddersalt, peber og lidt paprika.