Fuglsbjerg Søgaard

Opskrifter

Jeg kan rigtig godt lide at lave mad! Sådan er det bare!

Men jeg er ikke udlært "udi i madlavning", altså er hverken kok eller smørrebrødsjomfru eller noget i den stil...

Det er selvlært, og så selvfølgelig det jeg har fået med hjemmefra, fra min mors kødgryder.

Jeg voksede op på landet (min far var skovfoged) med en hjemmegående mor. Og jeg fulgte interesseret med i det, når hun f.eks. rensede en høne. Jeg synes det var fascinerende at se rækken af endnu ikke færdige æg, inde i hønen. Men husker også lugten når hun "sveg" den af, for at få de sidste fjerstubbe brændt af. Puha! Det lugtede ikke ligefrem af blomster!

Her finder du mange gode opskrifter på almindelig mad

Nå, men når jeg laver mad, ja så er jeg ikke så god til at følge en opskrift, selvom jeg dog også gør det. Men meget ofte kan jeg ikke lade være med at give "min egen mening" til kende, og så lige putte et eller andet, andet i også. Som regel laver jeg mine egne opskrifter, medens jeg laver maden.

Det plejer at gå godt, og maden bliver rigtig god. Men selvfølgelig, ind imellem glipper det også for mig...

Men altså, her på siderne vil du kunne finde nogle af mine opskrifter.

Fælles for dem er ofte, at ingredienserne du skal bruge, er noget du enten har i forvejen i skabet og i køleskabet, eller i hvert fald let kan købe hos din lokale købmand og slagter.

Det er ikke altid jeg præcis kan sige hvor meget af en ting du skal bruge. For ofte er det på slum jeg tilsætter ingredienserne. Men så må du prøve dig frem og bruge din sunde fornuft devil

Der er ikke noget fisefornemt her - kun hygge, nydelse og livsglæde heart

I øvrigt ved du sikkert allerede alt om at stege koteletter, bage franskbrød, stege stegeben, lave saft osv osv. Men jeg håber nu alligevel du kan bruge noget af det jeg her beskriver, og kan få gode ideer og inspiration til din madlavning.

Dyrevelfærd

Dyrevelfærden er vigtig for os. Vi har selv fire høns, så vi har aldrig behov for at købe æg. Men selvom vi ikke havde vore høns, kunne vi ikke drømme om at købe æg, der ikke var fra fritgående høns, høns der kan skrabe i jorden og har et godt liv.

Desværre koster det økologiske tit meget mere end ikke økologisk. En høne der har haft et godt liv, er næsten ikke til at komme til for penge. Så det får vi ikke tit.

Vi er helt sikkert kød spisere. Men også økologisk kød, fra dyr der har levet et værdigt liv, er ofte dyrt. Men så spiser vi lidt mindre kød, og lidt flere grøntsager. 

Jeg vil gerne opfordre alle til at tænke på dyrevelfærden. Det er vigtigt. Dyrene vælger ikke selv at være "kød leverandører" til os!

Vi mennesker avler og opdrætter dyrene til formålet. Det medfører et ansvar. Det skal man tage alvorligt. Det gør vi.