Fuglsbjerg Søgaard

Mormorsalat med fløde - citron dressing

 

1 dl piskefløde

4 spsk. citronsaft (det er mindre end en halv citron)

1 spsk. økologisk rørsukker

lidt kryddersalt og lidt peber

1 hovedsalat eller hjertesalat

Mormorsalat

Rør citronsaft og sukker sammen til sukkeret er opløst.

Tilsæt fløden og smag til med salt og peber. Smagen af dressingen skal være både sød og syrlig på samme tid.

Skyl salaten og pluk eller skær den i stykker. Vend salat og dressing sammen, lige inden servering.

 

Mormorsalat er en meget enkel og let salat at lave. En grøn salat med den klassiske sød/syrlige dressing. Det smager pragtfuldt!